FAQ

FAQ 2016-12-11T17:49:49+00:00

Her er der svar på de mest almindelige spørgsmål som vi får fra medlemmerne. Under punktet “Praktisk information” findes flere oplysninger.

Hvorfor skal vi op til sommerferien aflevere vores armbånd, når vi skal fortsætte efter sommerferien? 2016-05-23T11:29:22+00:00

Det er et krav fra svømmehallen at vi samler armbånd ind hvert år. Det gør de for at kunne omkode alle armbånd til den nye sæson. Vi skal samtidigt betale en bøde for hvert armbånd vi ikke afleverer.

Hvorfor kan vi ikke svømme oftere/hver uge? 2016-05-23T11:29:42+00:00

Vi kan ikke få flere svømmetider i svømmehallen. Hvis børnene skulle svømme hver uge, så ville der kun være plads til ½ af holdene. Vi har derfor prioriteret at have flere hold og dermed færre svømmegange pr. hold.

Hvorfor kan børnene kun svømme til de er 4 år gamle/hvad gør vi så? 2016-05-23T11:30:29+00:00

Aldersgrænsen er til og med den sæson hvor barnet fylder 4 år, og er sat for at få en plads til flere nye børn. Vi har simpelthen ikke mulighed for at få flere svømmetider, så hvis børnene blev til de var 5, så ville der være færre pladser til nye svømmere.

Heldigvis, så har Ringsted Svømmeklub (www.ringstedsk.dk) et forældre-børn hold, Holdet er ideelt for børn, som er blevet for store til babysvømning og stadig er for små til nybegynder-hold i svømmeskolen. Børn kan starte på dette hold, det år de fylder 4 år.

Kan vi ikke få mere tid til omklædning? Det er svært at nå ud inden kl. 10.00 i weekenden. 2016-05-23T11:26:14+00:00

Det er desværre ikke os der bestemmer her. Det er svømmehallens regler der gælder, og de vil have os ude kl. 10.00 senest, da den offentlige åbningstid starter der.

Hvorfor kan vi ikke åbne handicap-lågen ved indgangen, så vi kan få klapvognen ind? 2016-05-23T11:31:53+00:00

Svømmehallen har desværre besluttet at vores armbånd ikke kan åbne lågen. Begrundelsen er, at der så kan gå flere ind igennem lågen, uden at de “bipper” sig igennem møllen. Og det er vigtigt for svømmehallen at alle “bipper” sig ind, da de får betaling fra Ringsted Kommune for hvor mange der kommer igennem.

Hvorfor svarer min instruktør ikke, når jeg har sendt en sms med afbud? 2016-05-23T11:31:30+00:00

Vi har valgt, at instruktørerne ikke behøver at svare på sms ved afbud. De skal nok registrere det på afkrydsningslisterne.

Hvordan kan det være, at Ringsted Babysvøm er så billig? 2016-05-23T11:31:36+00:00

Der er flere grunde til at  vi kan holde vores kontingent så lavt. Den ene er, at det tilskud vi for fra kommunen er ret stort, da alle vores medlemmer er så unge. Den anden er, at vi er vores egen lille forening, og ikke en del af fx. en svømmeklub. Så vores svømmere skal ikke bidrage til at finansiere konkurrrencehold, stævner m.m.